Swisslogs historie
Swisslog kan spore sine rødder tilbage til Sprecher + Schuh AG, der blev etableret i år 1900 i den schweiziske by Aarau. I starten var virksomhedens primære aktivitetsområde energidistribution.
Fra midten af 1980'erne blev kernevirksomheden solgt til franske Alstom Group og den amerikanske virksomhed Rockwell/Allen-Bradley. Sprecher + Schuh begyndte i stigende grad at fokusere på atomationsteknologi, som er kernevirksomheden i dag. Gruppen blev udvidet med opkøb af bl.a. Translift, Digitron og OWL.
I 1994 skiftede Sprecher + Schuh navn til Swisslog og etablerede sig hurtigt som førende, global udbyder af de ypperste automationsløsninger til hospitaler, lagre og distributionscentre, og blev kendt for fremragende ekspertise, service og kvalitet.
I december 2014 blev Swisslog opkøbt af KUKA, en førende, global leverandør på markedet for robotteknik, automation og systemteknik. Siden august 2015 har Swisslog været fuldt integreret i KUKA Group. Med denne stærke, strategiske partner styrker Swisslog sin position som førende iværksætter og kombinerer sin ekspertise inden for automation og industri med den ypperste software og robotløsninger fra KUKA.
I slutningen af 2016 opkøbte den kinesiske Midea Group størstedelen af KUKA Group.
Siden slutningen af 2019, har virksomhedsenheden Swisslog Healthcare fokuseret på målkunder såsom sundhedscentre og hospitaler med et uafhængigt brand. Swisslog udvider samtidigt sin stærke position til andre områder inden for intralogistik, produktionslogistik og forsyningskæde ved siden af Swisslog-brandet.